Miljøovervågningssystemer anvende forskellige teknologier og instrumenter til at måle forurenende stoffer og partikler i luften. Disse målinger er afgørende for at vurdere luftkvaliteten, forstå miljøpåvirkninger og implementere forureningskontrolforanstaltninger. Her er almindelige metoder, der bruges i miljøovervågningssystemer til at måle luftforurenende stoffer og partikler:

Partikelmonitorer (PM):

Partikelmonitorer er specialiserede instrumenter, der måler koncentrationen af ​​luftbårne partikler i forskellige størrelsesområder. PM er kategoriseret baseret på partikelstørrelse, typisk som PM10 (partikler med en diameter på 10 mikrometer eller mindre) og PM2.5 (partikler med en diameter på 2,5 mikrometer eller mindre).

Teknikker til måling af partikler omfatter:

Beta-dæmpningsmonitorer (BAM): Måler PM-masse ved at detektere dæmpningen af ​​beta-partikler, der passerer gennem et filter.

Gravimetrisk metode: Vejning af massen af ​​opsamlede partikler på et filter.

Lysspredningsinstrumenter: Brug laserstråler til at måle spredningen af ​​lys af partikler suspenderet i luften.

Fotoioniseringsdetektorer (PID):

PID'er måler flygtige organiske forbindelser (VOC'er) i luften. Når VOC'er er til stede, kan de reagere med ultraviolet (UV) lys, hvilket producerer ionisering, der detekteres og kvantificeres.

Kemiluminescensanalysatorer:

Kemiluminescensanalysatorer bruges til at måle nitrogenoxider (NOx), herunder nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Princippet involverer reaktionen af ​​nitrogenoxider med ozon, der producerer kemiluminescerende lys.

Flammeioniseringsdetektorer (FID):

FID bruges til at måle kulbrinter i luften. Når kulbrinter brændes i en brintflamme, sker der ionisering, og den resulterende strøm måles og korreleres med kulbrintekoncentrationen.

Ionkromatografi:

Ionkromatografi anvendes til analyse af ioner i luften, herunder anioner (f.eks. sulfat, nitrat) og kationer. Det giver detaljerede oplysninger om sammensætningen af ​​atmosfæriske partikler.

Massespektrometri:

Massespektrometriteknikker, såsom quadrupol eller time-of-flight massespektrometri, kan bruges til analyse af forskellige luftforurenende stoffer, hvilket giver høj følsomhed og specificitet.

TDLAS (Tunable Diode Laser Absorption Spectroscopy):

TDLAS bruges til at måle specifikke gasser, såsom methan (CH4) eller ammoniak (NH3), ved at analysere absorptionen af ​​laserlys af målgassen.

Fjernmåling:

Fjernmålingsteknologier, herunder satellitbaserede instrumenter og jordbaseret LIDAR (Light Detection and Ranging), bruges til at vurdere luftkvaliteten i større skala. Disse teknologier giver rumlig og tidsmæssig information om forurenende stoffer i atmosfæren.

Realtidsovervågningsnetværk:

Realtidsovervågningsnetværk består af et netværk af sensorer, der er strategisk placeret på tværs af et område for at levere kontinuerlige realtidsdata om luftkvaliteten. Disse netværk bruger ofte en kombination af de ovennævnte instrumenter til at overvåge forskellige forurenende stoffer samtidigt.