Internationale standarder for miljøovervågning og -detektering er etableret for at sikre ensartet, nøjagtig og pålidelig dataindsamling, analyse og rapportering på tværs af forskellige regioner og sektorer. Disse standarder er skabt af forskellige internationale organisationer og er vedtaget globalt for at skabe en fælles ramme for miljøovervågningspraksis.
Vigtige internationale standarder for miljøovervågning og -detektion:
ISO-standarder (International Organisation for Standardization):ISO 14001:2015 - Miljøledelsessystemer: Denne standard specificerer krav til et miljøledelsessystem for at forbedre miljøpræstationen. Det giver en ramme for organisationer til at overvåge, administrere og forbedre deres miljømæssige fodaftryk.
ISO 14031:2013 - Environmental Performance Evaluation: Retningslinjer for brug af nøglepræstationsindikatorer (KPI'er) til at vurdere miljøpræstationer. Det omfatter procedurer for miljøovervågning for at understøtte beslutningstagning og overholdelse.
ISO 14040 til ISO 14044 - Livscyklusvurderingsstandarder: Disse standarder skitserer principper og krav til udførelse af livscyklusvurderinger (LCA), som er afgørende for at forstå miljøpåvirkninger på tværs af et produkts eller en process levetid.
ISO 14064-1:2018 - Drivhusgasser: Denne standard giver vejledning til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og -fjernelser på organisationsniveau.ISO 14689-1:2018 - Vandkvalitet: Vejledning om prøveudtagning og overvågning af grundvand, overfladevand, og havvand for at sikre konsekvens i vurderinger af vandkvalitet.

WMO-standarder (World Meteorological Organisation): Vejledning til meteorologiske instrumenter og observationsmetoder (WMO-nr. 8): Denne omfattende guide giver standarder og bedste praksis for meteorologisk og atmosfærisk overvågning, herunder instrumenter, metoder og dataanalyseteknikker.WMO/ GAW-standarder - Global Atmosphere Watch (GAW): Disse standarder dækker kalibrering, måling og kvalitetssikring for atmosfæriske parametre, herunder drivhusgasser, aerosoler og ozon.
WHOs retningslinjer (World Health Organization): Luftkvalitetsretningslinjer: WHO leverer globale retningslinjer for overvågning og vurdering af luftkvalitet med fokus på forurenende stoffer som PM2.5, PM10, nitrogendioxid (NO2), svovldioxid (SO2), kulilte (CO) ) og ozon (O3).
Overvågning af vandkvalitet: WHOs retningslinjer dækker metoder til overvågning af vandkvalitet, herunder mikrobielle og kemiske forurenende stoffer, for at sikre sikkert drikkevand.
ASTM International (American Society for Testing and Materials):ASTM D5907 - Standardtestmetoder til bestemmelse af totalt suspenderede faste stoffer (TSS) i vandprøver.ASTM E1384-12 - Vejledning til højvolumenluftprøveudtagning af dampe og gasser på arbejdspladsens atmosfære. ASTM leverer standarder for prøveudtagning, testning og analysemetoder, der anvendes til miljøovervågning.
CEN Standards (European Committee for Standardization):CEN udvikler europæiske standarder (EN), der giver retningslinjer for miljøovervågning, såsom luft- og vandkvalitetsstandarder:
EN 15267-1 til EN 15267-3: Standarder for luftkvalitetsovervågning og certificering af automatiserede målesystemer (AMS) til overvågning af emissioner.
ISO/IEC 17025:2017 - Generelle krav til kompetencen for test- og kalibreringslaboratorier: Denne standard beskriver kravene til laboratorier, der udfører test og kalibrering, herunder miljøovervågningslaboratorier. Det sikrer, at laboratorier opfylder høje standarder for nøjagtighed, pålidelighed og upartiskhed i deres målinger.
UNEP (De Forenede Nationers Miljøprogram): UNEP giver retningslinjer og rammer for miljøovervågning i overensstemmelse med bæredygtige udviklingsmål (SDG'er). UNEP arbejder i samarbejde med globale enheder om at udvikle standardprocedurer til overvågning af miljøindikatorer.
Disse internationale standarder sikrer konsistens, nøjagtighed og gennemsigtighed i miljøovervågning og -detektion. Organisationer og regeringer vedtager disse standarder for effektivt at overvåge miljøforhold, håndhæve regler og fremme bæredygtig praksis. Regelmæssige opdateringer og revisioner af disse standarder sikrer, at de forbliver relevante i forhold til nye miljømæssige udfordringer.